Den 22 og 23 maj 2019 deltog 16 elever fra STU – Ulkebøldam i landsidrætsstævnet i som i år blev afholdt i Esbjerg. Eleverne havde meldt sig til dette, og de havde i månederne op til stævnet haft 1 ugentlig gang idræt, hvor der blev øvet i de forskellige discipliner som de skulle til stævnet. De kunne melde sig til Hockey, atletik eller svømning.
Alle mødtes på skolen onsdag d. 22 om morgenen kl. 07.00 hvorefter vi kørte i bus mod Esbjerg. Vi havde på vejen derover et stod hvor vi havde taget morgenbrød med vi skulle spise.
Kl. 10.00 var der indmarch ved atletik stadion ved dokken i Esbjerg hvor vi havde vores skilt med skolens navn med. (lavet af kreativ) Efter indmarchen gik stævnet officielt i gang, og alle vores elever skulle i aktion i de forskellige discipliner. dag 1 bød på en masse medaljer til skolen, vi havde 2 hold meldt til i hockey i forskellige rækker Ulkebøldam 1 fik sølv, Ulkebøldam 2 fik bronze (så flot) Vi fik også flere medaljer i atletik og svømning stævnet over det endte faktisk således at samtlige elever vi havde med til stævnet, kom hjem med en medalje og en rigtig fed oplevelse rigere.
Onsdag aften var der stor fest i dokken hvor der blev serveret buffet og man kunne købe sig drikkevarer efterfølgende var der live musik og dans. Kl 23.00 var festen slut og turen gik ud på skolen hvor vi skulle overnatte.
Næste morgen kl. 6.30 blev der sagt godmorgen og alle skulle pakke ned og vi kørte tilbage til dokken hvor der blev serveret morgenmad. Efterfølgende gik disciplinerne atletik og svømning i gang igen og der blev dystet i finalerne frem til kl. 12.00 hvor stævnet blev afsluttet med en udmarch og sang.
Et fantastisk stævne som alle nød til fulde.