Kategoriarkiv: Indlæg fra skolen

Introdage.

Mandag d. 13-08-2018 startede eleverne op i skolen igen efter en laaaang og vaaarm sommerferie. Det var også dagen hvor vi på skolen skulle byde 11 nye elever velkommen til deres STU-uddannelse her ved os på STU-Ulkebøldam, så flaget var selvfølgelig hejst.

Mandag, tirsdag, onsdag var 3 introdage, hvor de nye og gamle elever skulle rystes sammen.

Mandag gik med meget praktisk snak omkring skolen og dens politikker, regler og hvordan en hverdag på skolen hænger sammen for eleverne. Der blev dog også tid til hygge og spil alligevel.

Tirsdag morgen mødtes vi alle sammen på busstationen, hvor vi i samlet flok tog bussen til Egen, hvor dagen skulle bruges med at spille fodbold golf. Endnu en gang en meget vellykket tur, hvor vi alle sammen på kryds og tværs spillede sammen. Der blev grillet pølser inden vi tog bussen retur til Sønderborg igen og dagen derefter var slut.

Onsdag mødtes vi som normalt på skolen der blev spist morgenmad og derefter morgen motion. Da alle var hjemme fra gåturen blev der spillet rundbold, og spillet spil. Det var endnu en dag hvor alle var sammen på kryds og tværs uanset værksted eller linje.

Dagene var meget positive og alle eleverne virkede mere end klar til at komme ud i deres værksteder fra torsdag og give den en skalle.

 

 

 

 

Dimittender STU-Ulkebøldam 2018.

Vi har torsdag d. 28-06-2018 afholdt dimission for 5 elever  på STU-Ulkebøldam.

Eleverne er som set på billedet set fra venstre: Thomas, Flemming, Michelle, Anders, Dennis.

Dimittenderne havde en rigtig værdig afsked med skolen – vejrguderne viste sig fra sin bedste side, med blå himmel og en masse sol. Fest teltet var sat op til anledningen, så eleverne og pårørende kunne nyde specialiteterne, som køkkenet endnu en gang havde disket op med, i skygge for den bagende sol.

Der blev afholdt forskellige taler for de afgående elever og de fik alle deres hue på efterfølgende blev der hygget til fulde resten af dagen.

Eleverne vi sender videre herfra STU-Ulkebøldam skal videre i:

Flemming (har fået flexjob hos Hjortgaard byggeri a/s)

Dennis  (har fået et flexjob hos Christianskirken)

Michelle (skal på VUC-SYD)

Anders (tilkendt Ressourceforløb)

Thomas (tilkendt Ressourceforløb)

Personalet fra STU-Ulkebøldam vil ønske alle dimittender alt det bedste for fremtiden, og al mulig held og lykke i deres videre færden i livet.

Sommerfesten 2018

Torsdag d. 22-06-2018 afholdt STU-Ulkebøldam den årlige sommerfest for elever og forældre.

Eleverne mødte ind på skolen klokken 13.00 hvor de hver i sær skulle hjælpe til med at gøre klar til festen. Nogen hjalp til i køkkenet for at kokkere mad, andre foldede servietter ind i bestik andre borddekorationer, og nogle fik sat borde og bænke op.  Vejrguderne var ikke helt med os denne dag, og vi ventede derfor til sidste  øjeblik med at sidde borde og bænke op, da håbet meget gik på at kunne afholde festen i vores fantastiske omgivelser i haven, og ikke at skulle sidde i værkstederne.

Inden forældrene kom kl. 17.00 kunne de elever og lærere der havde lyst og interesse se VM fodbold Danmark – Australien. Flere af de fremmødte havde landsholdstrøjer og

halstørklæder de kunne heppe med – men lige lidt hjalp

det, og Danmark måtte “nøjes” med uafgjort 😉

Klokken 17.00 kom alle de inviterede forældre/pårørende til sommerfesten.

Annette holdt en velkomsttale hvor året der gik blev gennemgået, efterfølgende fik John ordet hvor de havde gjort klar til tips en ti´er. Alle eleverne og forældrene blev delt op i hold, hvorefter de hver i sær skulle rundt på hele skolen og i alle værkstederne hvor der lå forskellige spørgsmål med forskellige svar muligheder, der var gang i den på hele skolen og der var grin og hygge at hører. Vinderholdet vandt med 9 rigtige svar og var det eneste hold med 9 rigtige.

Kl. 18.15 blev der serveret lækker mad som køkkenholdet havde kokkereret, menuen stod på: nakkesteg med salat, hjemmelavet kartoffelsalat og hjemmebagt brød. Til kaffen efterfølgende blev der serveret hjemmelavede småkager som gik rent ind.

Der blev kl. 20.00 sagt pænt farvel og tak for en hyggelig eftermiddag/aften hvor vejrguderne trods lidt vand, var gode ved os og fik det afpasset i den tid hvor der alligevel var tips en ti´er.

STU-Ulkebøldam vil gerne takke for en hyggelig eftermiddag aften, og til de elever og forældre som stadig er på skolen til næste sommer så ses vi i hvert fald der.

Studietur til Bornholm 2018.

Så er vi atter på skolen efter en fantastisk studietur på Bornholm. Vi havde en skøn uge hvor vejrguderne var med os, sol alle dage.

Programmet blev fulgt til punkt og prikke, og vi oplevede alle sammen utrolig meget ugen igennem.

Vi boede på Hasle Camping hvor vi havde nogle rigtig fine hytter og fik rigtig god forplejning.

Studieturen var en stor succes for alle.