Det er efterhånden ved at være lang tid siden der er kommet lidt info her på hjemmesiden, så nu følger der lidt nyheder.
STU-Ulkebøldam er godt kørende med et indskrevet elevtal som beregnet. Lige pt. Er der indskrevet 38 elever. Vi skal sige farvel til 13 elever her til sommer, hvilket er vemodigt som altid. Det er en stor dag for eleverne og deres familier, og ikke mindst os. Der har også lige været visitationsrunder med mulige nye kommende elever som vi er ved at få afklaret. Fremtiden ser godt ud, og vi glæder os til at byde de nye elever velkommen.
Vi skal afsted på vores årlige studietur i uge 21, som i år går til Aarhus. Det er en uge, vi i den grad ser frem til, og virkelig får skabt endnu dybere relationer til eleverne, og bliver meget klogere på dem, hvilket vi kan bruge i det daglige arbejde, til gavn for os alle. De elever som ikke skal med på turen af forskellige årsager, vil blive undervist på skolen af Julia, da hun bliver hjemme ved de resterende elever.
Ulkebøldam er fantastisk her i foråret og sommeren, så vi bruger udearealerne rigtig meget både til lærings- og arbejdsopgaver, men ikke mindst også til pauserne med forskellige aktiviteter.
På medarbejderfronten kan det fortælles at undertegnende er blevet ansat som skoleleder, hvilket jeg nu glæder mig til at komme rigtig i gang med. Jeg glæder mig til rollen, jeg er blevet ansat til at udfylde, da vi har et rigtig godt tilbud. Jeg er dog også bevidst om at der skal ske ændringer i tilbuddets indhold, for at vi kan tilbyde mere af det som eleverne efterspørger. Desuden har vi fået ansat Lasse Therling som køkken faglærer, så nu er vi det hold vi skal være på nuværende tidspunkt.
Elevrådet er rigtig velfungerende, og kommer med rigtig mange gode forslag til hvordan skolen kan blive endnu bedre. De er konstruktive og løsningsorienterede i deres ønsker, og samarbejder rigtig godt sammen.